Inspiration til planlægning af den bedste polterabend

Er du en af de udvalgte, som skal planlægge en polterabend for en af dine bedste venner? En polterabend skal helst være underholdende, rørende, overraskende og helt uforglemmelig. Det kan være nervepirrende at skulle forsøge at leve op til disse forventninger. Men bare rolig. Her finder du masser af inspiration til, hvad du kan finde på.

En aktiv polterabend

Når du og de andre skal planlægge en polterabend, skal du huske, hvem den kommende brud er. Er hun til fysisk aktivitet, og elsker hun, når der er fart over feltet? I dette tilfælde kunne det være en god ide med en aktiv polterabend. Men uanset hvilken type polterabend, du skal planlægge, skal bruden naturligvis klædes ud. I kan lave en t-shirt med et sjovt tryk hos Shirtdesign.dk og give hende en krone samt det klassiske skråbånd på.

I kan blandt andet arrangere poledance, twerking eller anden dans, klatring og rappelling eller forskellige action lege. Det kunne være alt lige fra paintball til sumobrydning. Alt efter hvad du tror, den kommende brud vil finde mest underholdende.

Den mere kreative polterabend

Hvis den kommende brud er mere til kreativitet, er det en god ide at gå efter dette. Idet en polterabend gerne må være overraskende, kan du vælge croquis-tegninger. Derudover kan glaspusteri og keramik være en mulighed. I samme boldgade kan du arrangere, I skal lave jeres egne smykker.

Hvis du gerne vil have en mindeværdig polterabend, og den kommende brud er frisk, så kan I indspille en sang og en musikvideo. Her skal alle give lidt af sig selv. Måske I kan vise den foran alle gæster til bryllupsfesten.

Dette indlæg blev udgivet i Fest kjoler. Bogmærk permalinket.