Forfatterarkiv: Administratoren

Ved du ikke, hvad du skal ønske dig i julegave? Læs med her og find inspiration til ønskesedlen

Inden længe er det den 24. december og tid til flæskesteg, and, kalkun, kartofler, brun sovs og risalamande i lange baner. Julen er vores hyggeligste højtid, men desværre formår mange at stresse over den, i stedet for at nyde den. Vil du gerne undgå julestress i år, kan du allerede nu begynde at skrive din ønskeseddel, samt at bede om ønskesedler fra resten af familien, så du ikke står i sidste øjeblik og hverken ved, hvad du selv ønsker dig, eller hvad du skal købe til dine kære. Ved at reflektere over, hvad du ønsker dig, kan du også lettere vælge gave fra listen over firmajulegaver, som du måske får fra din arbejdsplads.

Underholdning

Der er efterhånden ikke så meget ved at ønske sig film og cd’er mere, da de fleste film og sange kan streames og høres online. Men er du musikkender, og har du en pladespiller, er der noget helt særligt over at få nye LP’er i gave, så overvej at skriv en LP fra din ynglingskunstner på ønskesedlen. Ellers er et brætspil altid en god idé, og hvorfor så ikke ønske sig et brætspil, som både kan samle folk, underholder og være aktuel? Det nye brætspil fra Den Store Bagedyst er en god idé til et ønske, hvis du også er en af dem, der er helt tosset med programmet.

 

Mode

En ønskeseddel er alletiders mulighed for at ønske sig de ting, man ikke selv får købt til daglig – enten fordi det er for dyrt, eller fordi man ikke helt er sikker på, om man nu også fortjener at købe det selv. Den kjole, du længe har gået og savlet over i butiksvinduet, eller de nye sneakers eller støvler, der hele tiden popper up i dit newsfeed på Facebook, kan du med god samvittighed skrive på ønskesedlen, og så bare håbe på, at nogen giver den til dig i gave.

 

Udgivet i Guides | Skriv en kommentar